AUTOHELPER - Få det bedste bilkøb
  • Gør det bedste bilkøb
  • Serviceydelser & Priser
    • Hvordan sælger jeg min bil?
    • Tilbud - Kom godt i gang med dit bilkøb
  • FAQ
  • Om Autohelper
    • Det siger kunderne om AUTOHELPER
    • Presseomtale
  • Kontakt
  • Blog
    • 7 trin til billigt brugtbilskøb
    • Diesel eller benzin
    • Derfor får du for lidt for din gamle bil, når du privatleaser en ny
    • Luksus eller Leverpostej?
    • 3 autostole på bagsædet - hvilken bil skal du vælge?
    • Fire fede pigebiler til under 150.000 kr.
    • Privatleasing vs køb

Hurtigt overblik: Bilkøb vs. Privatleasing

Er du I tvivl om du skal købe eller lease din næste bil , så er du ikke alene. Vi danskere har for alvor fået øjnene op for privatleasing, og det kan være attraktivt at privatlease, men ikke nødvendigvis for alle. Læs med her og bliv klogere på om du skal privatlease eller købe bilen – og få en overraskende advarsel.
 
Hvad er forskellen på bilkøb og privatleasing?
Den grundlæggende forskel på at lease og købe en bil er, at du ikke ejer leasingbilen. Den er ejet af et leasingselskab og du køber dig blot til retten til at bruge den i en afgrænset periode.
 
En leasingaftale kan sammenlignes med et lån. Den består af 2 betalinger:
 
En førstegangsydelse (en slags udbetaling)
En månedlig ydelse (svarende til afdrag/leje)
 
I modsætning til et billån, hvor du normalt skal betale mindst 20% af bilens pris i udbetaling, er førstegangsydelsen på privatleasing meget lavere. Typisk mellem 5.000 kr. og 20.000 kr. Det betyder at det er nemt og billigt at komme i gang.  Til gengæld ”sparer du ikke op” i bilen. Dvs. du får ikke nogen penge ud, når du afleverer bilen. Husk derfor at sætte penge til side til førstegangsydelsen/udbetalingen på din næste bil.
 
En privatleasingaftale løber som regel i 1-3 år. Når de første 11 måneder er gået, kan du i de fleste tilfælde aflevere bilen tilbage med en måneds varsel uden at det koster dig ekstra. Husk dog at din førstegangsydelse er tabt uanset hvornår du afleverer bilen tilbage.
 
Regn det hele med
Når du regner på hvad privatleasing koster, skal du huske at regne både førstegangsydelsen og den månedlige leasingydelse med. Husk også at regne evt. etableringsomkostninger til at oprette leasingaftalen med.
 
En privatleasingaftale indeholder som regel en service- og reparationsaftale. Dvs. alle omkostninger til vedligehold på bilen er med i prisen (dæk og vinduesviskere dog som regel undtaget).
 
Når du privatleaser skal du ikke bekymre dig om værditabet på bilen, for når leasingaftalen er slut, eller du ikke vil have bilen længere, sætter du den blot hos forhandleren. Men hvis du har lavet skader på bilen (ridser, buler, skrammer mv.), får du en regning for udbedring, når du afleverer den. Du kan dog forsikre dig mod for høje udgifter hertil.
 
Og hvordan ved man så, om man skal lease eller købe bilen?
 
Du skal lease bilen hvis:
- Du kender dit kørselsbehov ret præcist
- Du vil kende dine præcise udgifter og ikke vil bekymre dig om værditab og vedligehold
- Du gerne vil skifte bil ofte (hvert 1-3 år)
- Du gerne vil have en helt ny bil
- Du ikke har pengene til udbetaling på et billån
 
Du skal købe bilen hvis:
- Du kører mange km (typisk over 25-30.000 km/år)
- Du gerne vil beholde bilen længe
- Du godt kan leve med en brugt bil
- Du gerne vil have specifikt ekstraudstyr som f.eks. anhængertræk
- Du er en deal-hunter, som godt kan lide at lede og gøre et godt køb
 
Og så til den overraskende advarsel…
 
Du må ALDRIG købe bilen hvis:
- Der er gode tilbud på at privatlease den bilmodel du har udset dig (med mindre du har tænkt dig at beholde den i mange år). Biler til privatleasing bliver nemlig solgt meget billigt til leasingselskaberne, og når privatleasingen udløber, bliver bilerne ofte solgt billigt som brugte. Det betyder, at din privatkøbte bil også falder i værdi.
 
 
Er du fortsat i tvivl om du skal lease eller købe din næste bil, så kan du altid søge rådgivning hos Autohelper eller en anden uvildig rådgiver. Det betaler sig at gøre sit forarbejde ordentligt.
 
God biljagt!
Billede
AUTOHELPER Bilrådgivning
Spicavej 32, 8270 Højbjerg
T: +45 21 636 333 / E: kk@autohelper.dk



© COPYRIGHT 2015. ALL RIGHTS RESERVED.
  • Gør det bedste bilkøb
  • Serviceydelser & Priser
    • Hvordan sælger jeg min bil?
    • Tilbud - Kom godt i gang med dit bilkøb
  • FAQ
  • Om Autohelper
    • Det siger kunderne om AUTOHELPER
    • Presseomtale
  • Kontakt
  • Blog
    • 7 trin til billigt brugtbilskøb
    • Diesel eller benzin
    • Derfor får du for lidt for din gamle bil, når du privatleaser en ny
    • Luksus eller Leverpostej?
    • 3 autostole på bagsædet - hvilken bil skal du vælge?
    • Fire fede pigebiler til under 150.000 kr.
    • Privatleasing vs køb