AUTOHELPER - Få det bedste bilkøb
  • Gør det bedste bilkøb
  • Serviceydelser & Priser
    • Hvordan sælger jeg min bil?
    • Tilbud - Kom godt i gang med dit bilkøb
  • FAQ
  • Om Autohelper
    • Det siger kunderne om AUTOHELPER
    • Presseomtale
  • Kontakt
  • Blog
    • 7 trin til billigt brugtbilskøb
    • Diesel eller benzin
    • Derfor får du for lidt for din gamle bil, når du privatleaser en ny
    • Luksus eller Leverpostej?
    • 3 autostole på bagsædet - hvilken bil skal du vælge?
    • Fire fede pigebiler til under 150.000 kr.
    • Privatleasing vs køb

Skal jeg vælge diesel eller benzin?

Er det snart helt slut med diesel? Er det for risikabelt at købe en dieselbil i dag? Det er nogle af de spørgsmål jeg som bilrådgiver oftest bliver stillet, efter dieselbilerne er kommet i politisk modvind. Det hurtige, korte svar er nej. Det er ikke slut med diesel endnu. Faktisk kan det på den korte bane gøre diesel mere interessant for dig som brugtbilskøber. Men der er nogle væsentlige ting du bør overveje, inden du vælger enten diesel eller benzin.
 
For 10-15 år siden ville alle gerne have en dieselbil. Dieselmotorerne var økonomiske, havde masser af trækkraft og havde ry for lang levetid med få reparationer. Det pressede efterspørgslen, og dermed priserne, i vejret.
 
Nutidens forbrugs- og miljøoptimerede dieselmotorer er imidlertid blevet mere sårbare. Forkert brugsmønster med mange koldstarter og korte køreture fører ofte til dyre reparationer af partikelfilter, egr-ventil og brændstofdyser blot for at nævne nogle få. Samtidig er diesel røget ind i et politisk blæsevejr efter Dieselgate-sagen, hvor Volkswagen installerede snydesoftware i dieselbiler, for skjule hvor meget de i virkeligheden forurener.
 
Stormvejr om dieselbiler
Blæsevejret om diesel er tiltaget, og Europæiske storbyer kappes nærmest om at komme med forslag om at forbyde dieselbiler i byerne. Senest har både Volvo og siden Toyota endvidere meldt ud, at de stopper med at udvikle dieselmotorer til deres personbiler.
 
De fleste eksperter er enige om, at diesel til personbiler på sigt bliver udfaset, men det er langt fra sikkert, det kommer til at ske så hurtigt, som disse skarpe udmeldinger giver indtryk af. Alligevel kan det allerede ses på efterspørgslen på dieselbiler, der er faldende både på nye og brugte dieselbiler.
 
Og så kommer vi til det store spørgsmål: Skal du så styre udenom diesel, når du vælger din næste bil?
 
Ny bil: Vælg benzin. Brugt bil: Overvej diesel
Skal du købe helt ny bil, som du planlægger at have i nogle år, så bør du måske overveje det en ekstra gang, inden du sætter pengene i en dieselbil. Diesel er på vej ud, og der må forventes et større værditab, som meget muligt overstiger din besparelse på brændstof i ejerperioden.
 
De faldende priser på brugte dieselbiler kan til gengæld være godt nyt til dig, som skal købe brugt bil. Her er der nemlig mulighed for at gøre en rigtig god handel på en nyere brugt dieselbil. Og køber du en få år gammel brugt bil, der allerede har mistet halvdelen af sin værdi, behøver du ikke være så bange for værditabet.
 
Inden du vælger en brugt dieselbil bør du dog tjekke, at du har et kørselsmønster, som passer til diesel. Ellers risikerer du de frygtede store og dyre reparationer på dieselbilen.
 
Du kan med fordel vælge en brugtdieselbil hvis du:
  • Mindst 2-3 gange pr. uge kører lange ture med høj fart (f.eks. pendler på motorvej)
  • Sjældent kører mindre end 15 min, når du starter bilen
  • Planlægger at sælge bilen igen, inden den har kørt 180.000 km (så har du de bedste chancer for at undgå de store, dyre reparationer på den).
 
Men husk også…
Artiklen her giver nogle generelle råd ift dit bilkøb. Det er værd at nævnte, at der forskel på hvilke mærker, modeller og bilklasser man kigger på. Som nøgleregel er diesel mere interessant jo større bil, der er tale om. Og så er der hybridteknologien med kombineret el- og benzindrift, som vi kommer til at se meget mere af i de kommende år.
 
Bilmarkedet er sværere at gennemskue end nogensinde, så det kan godt anbefales at sætte sig grundigt ind i tingene inden du køber bil.
Lad evt. Autohelper hjælpe dig til det rigtige bilkøb, så du ved du får den rigtige bil i den rigtige stand – og naturligvis til den rigtige pris.
 
God biljagt.

Billede
AUTOHELPER Bilrådgivning
Spicavej 32, 8270 Højbjerg
T: +45 21 636 333 / E: kk@autohelper.dk



© COPYRIGHT 2015. ALL RIGHTS RESERVED.
  • Gør det bedste bilkøb
  • Serviceydelser & Priser
    • Hvordan sælger jeg min bil?
    • Tilbud - Kom godt i gang med dit bilkøb
  • FAQ
  • Om Autohelper
    • Det siger kunderne om AUTOHELPER
    • Presseomtale
  • Kontakt
  • Blog
    • 7 trin til billigt brugtbilskøb
    • Diesel eller benzin
    • Derfor får du for lidt for din gamle bil, når du privatleaser en ny
    • Luksus eller Leverpostej?
    • 3 autostole på bagsædet - hvilken bil skal du vælge?
    • Fire fede pigebiler til under 150.000 kr.
    • Privatleasing vs køb